Tips & Tricks 

Nyttige links:

• Genopfriskning af surdej
• Brug PET (alkohol gæring)
• Tørret surdej 
• Undgå besvær (ved større mængde)

Starter - kultur (se mere her)

Eksempler på starter: surdej,  scoby, lage fra fermenteret produkt, ginger-bug (starter), kålblad

Hvad er en starter kultur: Kultur af kendte bakterier som er dem som du skal arbejde med din fermentering

Hvorfor: Du opnår et kontrolleret forløb af din fermentering fordi det er de rigtige bakterier som vil tage over og begynde at formere sig og skabe det sure miljø som vi ønsker

Temperatur (se mere her)

Hvad? Temperatur påvirker bakteriernes arbejde og processen– jo højere des hurtigere fermentering. Og omvendt og det er også derfoir at du kan opleve at den går langsommere f.eks om vinteren (se mere om det her) da det handler om at holde temperaturen stabil ved hjælp af termisk isolation, 

De mælkesyrebakterier, vi skal arbejde med, formerer sig og trives ved stuetemperatur (18-22 grader).

Dog ved hjemmelavet yoghurt, skal du have fat i de mælkesyrebakterier, som elsker varme og trives ved 30-45 grader  (ex. lactobacillus bulgaricus, acidophillus)

Derfor er det vigtig at nbår den er færdig at den stilles på køl gfor at nedsætte processen fordi den vil fortsætte. 

Iltfrit/ilt miljø (Se mere her)

Ved mælkesyregæring og alkoholgæring skal vi have skabt et iltfrit miljø - dette kan vi skabe ved at holde råvaren  under lageren og ved sauer kraut fjerne lufthuller. 

Hvorfor? Da de dårlige bakterier kræver ilt til at formere sig og leve. Og ved alkohol gæring kan vi få skabt de blide bobler i den lukket beholder. 

Hvordan? Du kan anvende vægt kålblad, pose-trick, eller glas vægt (se mere herom). Ved mælkesyregæring tilføj ekstra saltlage. 

Salt & Salt % (se tutorial her)

Salt hæmmer de uønskede bakterier og mælkesyrebakterier trives under saltede forhold. Salt har en indflydelse på processen (jo mere salt des langsommere proces). Der er to metoder når du fermentere der er både når du anvender en saltlage eller ved tørsaltning. Når du skal igang er det vigtigt at bruge salt uden jod og antiklumpningsmiddel, da disse kan hæmme fermenteringens naturlig process.

Brug den rette mængde salt (se how to her)

Brug rette mængde salt til at opnå samme resultat ved hver fermentering. Udregn den rette mængde salt ved tage den totale vægt af din fermentering og gang den med den salt procent, du ønsker og dividerer med 100 og du vil hermed få de antal gram salt der skal anvendes. Detter er for at opnå det samme resultat for processen - her kan du i hvert fald sikre et mere kontrolleret forløb fra gang til gang.  

Surhed (se tutorial her)

PH værdien bør være under 4 og du kan tjekke det ved at dufte og smage på det. Dufter det surt og smager det syrligt? Jo mere surt jo lavere er ph værdie. Det betyder at de gode mælkesyrebakterier er ved at skabe det  miljø  som er uvelkommen  for de uønskede bakterier

Du kan anvende ph strips men du kan også  dufte og smage på det. Dufter syreligt - hvois ja så smag på er den sur så er du påm rette spor og hvis ikke så skal den lige stå nogle dage mere...  Stol på dine sanser. 

De gode køkkenvaner & friske råvarer

Den gode køkken hygiejne er alfa omega for at minimere risiko for uønsket bakterier. Derfor anbefales det at: 

• Skold dine køkkenredskaber & beholder med kogende vand inden du starter 
• Rene hænder 
• Rengøre dine grøntsager 
• Brug friske & økologiske råvarer, så du er sikker på at de gode naturlige mikroorganismer & bakterier er tilstede

Redskaber 

Der skal ikke meget til at starte, men jeg vil anbefale følgende som er et godt udgangspunkt. For jeg vil gerne vise at du ikke behøver det store men blot det du har i dit køkken - ligesom man gjorde i gamle dage.

• Patentglas
• Klæde/kaffefilter
• Si (helst plast eller beklædes) 
• PET flasker (eddike flaskerne er fine) 
• Termometer
• Dine sanser (hold øje, dufte, lytte, mærke, smage)